Bings butik
Bings er ikke kun et spisested – det er også en butik med sjæl og variation.
Her finder du et skiftende udvalg af varer med fokus på det lokale. Vi bestræber os på at have håndplukkede produkter inden for kunsthåndværk, fødevarer, souvenirs og andre fine sager – gerne fra Orø og omegn. Kig forbi og gå på opdagelse i butikken, hvor du altid kan finde noget unikt.
Bings’ særlige kendetegn i butikken er vores egne hjemmelavede produkter. Her finder du et udvalg af marmelader, safter, sirupper, balsamico, kryddersalte, olier med mere. Vi har ikke et fast sortiment, men bestræber os på at tilbyde et bredt udvalg hele året rundt.
Øl
Vi har et udvalg af forskellige øl på køl – både til at nyde her hos Bings og til at tage med hjem. Sortimentet skifter løbende, afhængigt af efterspørgsel, nye smagsoplevelser og udgåede varianter. Vi tilbyder også flere alkoholfrie øl, så der er helt sikkert en, der passer til din smag.
Vin
Vi importerer selv vores vine og tilbyder et bredt udvalg i flere prisklasser. Du er altid velkommen til at købe vin med hjem. Uanset om du skal bruge hvidvin, rødvin, rosé eller bobler til din næste begivenhed, har vi helt sikkert noget, der passer til dig. Kig forbi, så hjælper vi dig gerne med at finde din nye yndlingsvin.
Bageri
Som dit lokale bageri og købmand går vi op i kvaliteten af vores brød.
Vi tilbyder vores populære hjemmelavede ø-landsbrød og boller, bagt på surdej og ølandshvede, samt et rugbrød med kerner og mandler, der er elsket af mange. Morgenbasser og hjemmelavede kager er selvfølgelig også en del af sortimentet.